Okholm Fotografisk Specialforretning blev grundlagt helt tilbage i 1917, da opfinderen B. Okholm åbnede sin butik på Vesterbrogade 61 i København.

Dengang beskæftigede man sig med salg af fotografiapparater, billedfremkaldelse, og diverse reparationer, da butikken også fungerede som fotomekanisk værksted.

Som årene gik blev forretningsområderne udvidet, hvilket betød at man i efterkrigstiden blandt andet opspolede 120 film og producerede flash til Leica kameraer i værkstedet, som dengang var beliggende på 1. sal. 

Værkstedet er blevet solgt fra, og butikken er blevet moderniseret af flere forskellige ejere – men der drives stadigvæk fotoforretning på Vesterbrogade.

Vi tilbyder i dag et bredt udvalg af fotoudstyr, som kan købes i den fysiske butik eller bestilles i vores webshop. Vi tilbyder altid samme priser og samme service, hvad enten du handler i butikken eller på nettet.

Derudover tilbyder vi fremkaldelser af vore kunders specielle øjeblikke, fra vores eget laboratorie, som er beliggende i kælderen under butikken. Vores faguddannet personale bestræber sig altid på at levere en god personlig service, og et inspirerende fotografisk miljø med et væld af arrangementer.

Shutterbug ApS er en 100% danskejet virksomhed.