Beskrivelse
Film Type: Sort/Hvid Negativ
Form: Flydende
Indhold: 100 ml
Kapacitet: 20 Film
Kemitype: One-Shot
Holdbarhed (Åbnet): 6 Måneder
Holdbarhed (Opblandet): 24 Timer
Fremkaldelsestemperatur: 18-24°C
Tilsvarer: AGFA Rodinal / Adox Rodinal
Adox Adonal er en alsidig og økonomisk fremkalder, som kan benyttes til alle sort/hvid negativ film. Den er kendetegnet ved en høj skarphed og stor detaljerigdom, men den har også en tendens til at forstærke kornstrukturen, hvilket giver et mere groft udtryk.
Adonal leveres som flydende koncentrat og skal opblandes med vand inden brug. Den fremkalder ved stuetemperatur, i forskellige blandingsforhold, og benyttes som en one-shot developer, hvorfor arbejdsblandingen ikke genbruges. One-shot fremkaldelse sikrer ensartet resultater, et nemmere workflow, højere skarphed og minimal risiko for kemikalie kontaminering under fremkaldelsesprocessen. Metoden er særlig velegnet til begyndere og fotografer som fremkalder færre film ad gangen.
Adox Adonal er produceret efter AGFA Leverkusens seneste Rodinal formel fra 2004, hvilket betyder at fremkaldelsestiderne er nøjagtig de samme. Adox arbejder sammen med tidligere AGFA-forskere, hvilket garanterer den kendte AGFA kvalitet.
Adox Adonal sælges også under Adox Rodinal, da Rodinal varebetegnelsen ikke må benyttes i alle lande. Indholdet er 100% identisk.
Vær venligst opmærksom på at alle fremkaldelsestider, blandingsforhold og holdbarhedsdatoer er vejledende.
